UNESCO-verdensarven Hedeby og Danevirke

Hedeby og Danevirke udgør tilsammen et enestående vidnesbyrd fra vikingetiden. Som handelsplads og voldanlæg sikrede de grænselandet mellem Norden og Mellemeuropa. Den særlige beliggenhed her ved den Jyske Halvøs smalleste sted (Det Slesvigske Pas) muliggjorde en intens handel og udveksling mellem regionerne.

Danevirke blev brugt som grænsebefæstning og er flere gange i århundredernes løb blevet udbygget af de danske konger. I denne grænseregion blomstrede Hedeby og udviklede sig til vikingetidens centrale knudepunkt for handel og trafik i Nordeuropa. I dag er Hedeby et mønstereksempel på en tidlig handelsby.

Det usædvanligt velholdte arkæologiske materiale på stedet giver videnskaben mange vigtige informationer om vikingetiden.

Oplev det arkæologiske grænsekompleks Hedeby og Danevirke

Handelssted

Hedeby-Danevirke har opnået status som verdensarv, fordi Hedeby var centrum og motor for et handelsnetværk som spændte sig over hele den europæiske kontinent. I dette center for handelen mellem Vesteuropa og Nordeuropa mødtes forskellige europæiske kulturer og traditioner til udveksling og handel.

Derudover var Hedeby-Danevirke i flere århundreder kernen i grænselandet mellem det store Frankerrige og danernes unge kongerige. Her kontrolleredes (og sikredes) handelsruter, økonomi og territoriet på grænsen mellem Danerriget og den europæiske kontinent.

Bevaring og udforskning

En særlig grund til at Hedeby-Danevirke er UNESCO-verdensarv er også, at de giver særdeles gode muligheder for at erfare mere om vikingetiden, da der her findes et rigt og ekstremt godt bevaret arkæologisk materiale. Hedeby er måske den bedst bevarede vikingeby i hele verden og et sandt arkæologisk skatkammer. Byen blev forladt i midten af 1000-tallet og området er aldrig blevet bebygget igen. Netop denne hastige exit er et lykketræf for arkæologerne. Intet andet sted finder de så velbevarede, uforfalskede bystrukturer fra vikingetiden. Desuden har den fugtige bund her bevaret særdeles mange fund af organisk materiale, som ikke kan findes i andre sammenhænge. I Hedeby er vikingetiden konserveret i undergrunden og der er mulighed for at finde en række svar om den økonomiske, sociale og historiske udvikling i denne periode, der ikke ville kunne besvares andetsteds. Da 95 % af området ikke har været udgravet endnu, gemmer den sikkert på gode overraskelser også til kommende generationer.

Danevirkes forskellige volde og forsvarsanlæg har altid repræsenteret state of the art indenfor deres samtid. De forskellige faser er synlige indtil i dag og giver os et indblik i teknologien indenfor forsvarsbyggeri op igennem tiden.


 
 
 
 
 
 
 
Dansk